”Uskyldig dømt. Den 2. Oktober 1897 brændte en faldefærdig ikke en gang beboet Rønne i Hammer Bakker i Nordjylland, og 9 dage efter arresteredes Husmand Poul Chr. Madsen sammesteds, sigtet for at have paasat Ilden. Kort Tid efter arresteredes ogsaa hans Kone som sigtet for at være Medvider, men begge nægtede at være skyldige.
Imidlertid blev Konen syg i Arresten, og et spædt Barn døde, mens hun sad der. Hun maatte selv gaa hjem til Hammer Kirkegaard med det for at faa det begravet og derpaa vandre tilbage til Arresten.
Til en Medarbejder ved ”Aalb. Amtst.” har Madsen erklæret, at det blev lovet ham, at Konen skulde blive fri, hvis han vilde bekjende. Endelig i Januar Maaned, da hun havde siddet arresteret i 11 uger, bekjendte han da, hvorpaa hun ogsaa blev løsladt. Han blev selv siddende, mens Sagen behandledes til Ende. Først d. 19. Marts slap han ud. Han havde da siddet arresteret i i alt 5 Maaneder.
Lige siden Madsen kom hjem, har han fastholdt sin uskyldighed.
En ung Mand på en Snes Aar, Jørg. Jensen – der for 3 Aar siden tjente i nærheden af Huset i Hammer Bakker og hvem Madsen hele Tiden har haft mistænkt for i drengeagtig Kaadhed at have stukket Ild på Rønnen – er nu anholdt sigtet for Misligheder i en Kohandel etc., og han har nu t i l s t a a e t at have brændt Hytten af.
Herredsfogeden har nu altså to ”Bekjendelser” og fortsætter Forhørene. To forskjellige, hinanden imodsigende ”Bekjendelser” i saa ussel en lille Sag. Er det ikke et smukt Skud på vort Retssystems Træ? Er det ikke en slaaende Illustration til, hvad Systemets ”Bærepille”, ”Egen Tilstaaelse” er værd?”.
Kilde: Frederiksborg Amtsavis, 20 marts 1901. Se den originale avisartikel her.