Vild-Stine

​

Barndom og tidlig ungdom, 1850-1870

​

Vild-Stine - eller Christine, som hun egentlig hed - var barn af Hammer Bakker, og det afspejlede sig i hendes overlevelsesevne, hendes stædighed og hendes retfærdighedssans. De, der overlevede bakkernes rå natur, fattigdommen, kulden, overfald og røverier, omverdenens mistænksomhed, nedladenhed eller medlidenhed, og det faktum at der oftest ingen særlig hjælp var at hente, når man kom fra bakkerne, blev tit stædige, kunne leve på en sten og vogtede over egen ejendom og egne rettigheder. Måske var det disse egenskaber, der gjorde, at de udholdt måske et helt liv blandt bisser og særlinge, fattigfolk og tyveknægte samt alverdens andre eksistenser, som måske søgte overlevelse, ly, afsondrethed eller blot fred for andres krav og forventninger i de tyndt befolkede Hammer Bakker.

I bakkerne eksisterede en lidt anden moral og lidt andre uskrevne regler end i det omgivende samfund. I Vild-Stines familie tog man eksempelvis ikke helt så nøje på det dér med at blive gift, inden man fik sine børn. Eller på at man forventedes at leve sammen, når man var gift. Hendes morforældre blev – så vidt vides – aldrig gift, selvom de fik i hvert fald tre børn med hinanden. Og hendes egne forældre var heller ikke gift med hinanden, da de et par dage før jul i 1850 blev forældre til Stine. Det blev de først to år efter hendes fødsel. En forklaring på, at de ikke giftede sig - eller først blev gift efter at have fået børn - kan være, at de måske modtog (eller tidligere havde modtaget) hjælp fra Fattigvæsenet. I givet fald var de fattiglemmer, og sådanne kunne ikke gifte sig, før de havde tilbagebetalt tidligere modtaget økonomisk bistand fra Fattigvæsenet.

 

Vild-Stine blev født i 1850 i et af Mosehusene på stedet Mosen i Hammer Bakker, hvor hendes ugifte mor boede med sin egen mor, sin ene søster og dennes to sønner, der i øvrigt også var født udenfor ægteskab. Stines mor, Marianne, forsørgede sig selv og sin lille datter som skrædderske. Stines mormor, kaldt Vild-Else, var almisselem, og mosteren - Stines mors ene søster - var indsidderske og daglejer. Den anden moster var gift, men levede uden sin mand i huset Bjerggrøn, hvor også hun var indsidderske og i øvrigt modtog hjælp af fattigvæsenet til sine tre sønners underhold. Inden da havde hun været "huskone", som man skrev i folketællingen 1845. Hun arbejdede formodentlig, hvor hun kunne, udførte forskellige former for håndarbejde og dyrkede nok den meget lille jordlod, som hun nu bedst kunne med hjælp fra sine sønner. Når hun i folketællingen kaldtes "huskone" skulle det efter alt at dømme opfattes som en slags kvindelig pendant til erhvervet "husmand". Hendes mand var daglejer i andre sogne, og havde antagelig sin bolig, hvor han nu arbejdede.

 

Stines far, Christen Christiansen, der var født i Bolle By i Dronninglund, vedkendte sig faderskabet ved dåben, selvom han ikke giftede sig med sin datters mor med det samme. I begyndelsen af 1853 lod forældrene sig dog vie, hvorefter de - så vidt vides - bosatte sig som indsiddere i Tusborghus på stedet Tusborg nær Brødland i bakkerne. I folketællingen 1855 ses Stine dog med sin mor og far, der da var indsidder og daglejer, boende i huset Eget (udtales: ”Jeget”) – et hus, der lå sydligt i bakkerne. Få år senere - i 1858 - fik Stine en lillesøster, Karen Marie, der fødtes i Tusborg-huset. Så noget tyder på, at den lille familie var flyttet tilbage dertil, efter at have boet som indsiddere i Eget.

 

I 1859 flyttede Stines gamle mormor – Vild-Else - som gammelt fattiglem ind hos sin ældste datter (Stines ældste moster), der, selvom hun var gift, stadig levede alene. Nu dog kun med en enkelt søn. Stines anden moster var da blevet gift og havde bosat sig med mand og børn på Birket Hede i Grindsted. Da Else flyttede ind hos sin ældste datter, overtog Stines forældre gamle Vild-Elses hus på stedet Mosen, hvor faderen nu blev husmand og daglejer – og altså ikke længere var indsidder. Senere samme år døde Vild-Else, 83 år gammel, hos sin ældste datter.

I 1861 fik Stine atter en lillesøster, som fik navnet Else Marie. Hun blev ligesom Stine født i familiens bolig på stedet Mosen. Nogle år senere – i 1867 – lykkedes det Stines far at rejse kapital nok til, at han kunne købe Tusborghus nær Brødland. Han betalte ejeren, Peder Jensen, 100 rigsdaler  for ejendommen, og familien flyttede atter dertil - men denne gang altså som ejere. Med købet af Tusborghus rykkede Stines forældre samtidig et trin op ad den sociale rangstige - men det gjorde nu ikke nødvendigvis livet ret meget lettere for den lille familie. Der var ikke megen jord med til huset, så det var stadig nødvendigt også at arbejde for andre.
 

​

Voksenliv og ægteskab, 1870-1896

​

I 1870, da Stine var omtrent 20 år, var hun formodentlig ude at tjene i et fremmed sogn, for hun ses ikke i folketællingen i Hammer sogn. Hendes forældre og yngste søster på otte år levede da stadig i Tusborghus ved Brødland. Stines far døde desværre som kun 59-årig i 1878, og i 1880 boede Stine som 29-årig atter hjemme hos sin mor og yngste søster i Tusborg-huset. Samme år - i 1880 - købte Stines mor, Marianne, en lille jordlod af en Anders Larsen (eller Jacobsen) for 200 kr. Jordlodden blev tilføjet den lille ejendom Tusborghus.

 

I 1883 giftede Vild-Stine sig i Hammer sogn med Poul Christian Madsen, som var vokset op i Tandal (Thandal) i bakkerne lige nord for Vestbjerg. Der var tale om et ”aldrende” brudepar, der begge var i 30’erne, da de endelig fandt en livsledsager i hinanden. Først bosatte parret sig i det gule hus på Brødland. De kan dog ikke have boet længe der, for få måneder efter deres bryllup i marts 1883 købte Poul Tusborghus inkl. den nye lille jordlod af Stines mor for 500 kr., og alle parrets seks børn fødtes efterfølgende i det lille hus, der havde beboelse i den ene ende og stald til et par dyr i den anden ende.

Det står ikke klart, hvor længe Stines mor og yngste søster blev boende hos Stine og Poul i Tusborg-huset, men i 1890 boede Marianne i hvert fald alene med sin yngste datter, Else Marie, på 28 år. I folketællingen står, at de boede i Grindsted By, og Marianne ernærede da sig selv som arbejderske, mens datteren tjente penge som væverske.

Stine og Pouls to ældste børn fødtes i årene 1884 (Mariane) og 1886 (Thomas). I 1889 fik parret en søn (Christian), der døde mindre end to måneder efter fødslen. I 1890 blev familien beriget med endnu en søn (også Christian), og i 1893 kom atter en søn (Christen) til. Sidstnævnte døde dog også efter kun små to uger. Sluttelig fødte Stine i 1897 endnu et barn, datteren Ane, som fik en aldeles forfærdelig skæbne. Stine og Poul fik altså i alt seks børn – "tre levende og tre døde" - som Stine selv udtrykte det.

​
Op igennem 1890'erne havde Poul og Vild-Stine travlt med at passe deres lille jordlod, arbejde for andre og sørge for deres få dyr og børnene. Der blev knoklet, og der blev slidt, og en skæbnesvanger dag i oktober 1897 gik det helt galt for familien... Læs mere her.